Træets struktur på tryk
SPEKVA A/S
Løft og fremhæv brandets kvalitetsegenskaber i salgsmaterialer.
Design
Kvalitet og håndværk gengivet på tryk
Spekva ønskede et inspirationskatalog, som fremhævede håndværket og produkternes kvalitetsegenskaber frem for et klassisk produktkatalog. Inspirationskataloget skulle fungere som salgsmateriale for Spekva.
Afsæt for opgaven var eksisterende designguideline, som dog ikke rummede guide til et inspirationskatalog samt eksisterende billedmateriale. Det endelige udtryk er enkelt og rent med masser af white space, store billeder og grafiske flader i neutrale farver for fremhævelse af kvalitetsfortællinger.

Prægning fremhæver træets struktur
Hos Spekva så de et omslag for sig i træ. På en eller anden måde. Det var op til os at finde en løsning på det. Vi brugte et billede af en Spekva bordplade, billedbehandlede det, trak det fra hinanden og lavede prægeformen.
Det resulterede i en smuk visuel og taktil oplevelse af et omslag i træ.






”Vi havde på forhånd mange ideer og tanker om, hvordan vores nye brandkatalog skulle være. Kindly formåede, med materialeindsigt og høj kreativ standard, at få samlet flyvske ideer og ønsker til en endelig udformning, der både understøtter SPEKVAs brandposition og samtidig skaber Wauw-oplevelser, hver gang vi udleverer et eksemplar.
Når læseren bare sidder stille og mærker på kataloget – og drømmer hen, så ved vi, at vi har nået, hvad vi drømte om: en oplevelse fra første side. Og det fangede Kindly”.
Gert Rasmussen, Adm. Direktør, SPEKVA