Dansk Hørecenter

Brugervenlighed der kan høres

Denne case omfatter:
Web

Farver og billedstil

Farvepaletten tager udgangspunkt i Hørecentrets logo. Den blå farve i forskellige nuancer er med til at skabe ro og give sitet et troværdigt udtryk. Den grønne bliver brugt som linkfarve, så det er nemt for brugeren at regne ud, hvor der kan klikkes. Billederne tager udgangspunkt i centrets aktuelle annoncekampagner, så der er en tydelig sammenhæng mellem det visuelle udtryk på print og online.

Valg af CMS platform

Da vi skulle vælge et CMS til sitet, lå det lige for at vælge WordPress. En af fordelene ved dette CMS er, at det er open source og det mest benyttede af sin slags på nettet. Det vil sige, at der løbende bliver udviklet plugins til systemet af programmører fra hele verden. Det er med til at sikre, at systemet ikke bliver forældet i en verden, hvor udviklingen går meget hurtigt.

En anden væsentlig faktor i valget af WordPress var, at backenden er meget brugervenligt bygget op sammenlignet med mange andre CMS løsninger. Det giver kunden en intuitiv forståelse af, hvordan sitet opdateres med indhold og sparer både kunden og Kindly for en del efterfølgende support.

Statistik dannede grundlag for udarbejdelse af design og den bagvedliggende teknik. De positive resultater viste sig hurtigt efter det nye site gik i luften.

Da 36% af brugerne på dkhc.dk kom fra mobile enheder, skulle det nye site naturligvis designes responsivt.

Antallet af besøgende fra tablets er steget med 32% efter lanceringen af det nye website.

Afvisningsprocenten (Bounceraten) på mobil er faldet med 43% efter lancering af det nye responsive website.

Tidsforbrug pr. besøg er steget med 51% efter lanceringen af det nye website.

case-dkhc-layouts

Desktop + tablet + mobil (forside)

case-dkhc-quote

Dansk HøreCenter har tidligere brugt Kindly til vores Akademi Uddannelse, hvor de har udarbejdet nogle flotte eksamensmapper med tilhørende logopapir. Det skulle være af høj standard og Kindly fandt hurtigt frem til en perfekt løsning. Da vi skulle have opdateret og højnet vores hjemmeside for Dansk HøreCenter, var valget ikke svært, og vi tog kontakt til Kindly. De kunne både matche prismæssigt, men også levere sitet hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. De var meget løsningsorienterede og udfordrede os på det grafiske, men også det indholdsmæssige, så vi i dag har fået et rigtig flot site. Vi er super stolte af det løft vores hjemmeside har fået, og resultatet bærer tydeligt præg af de dygtige folk, som har langt mange timer i at ramme vores målgruppe på en nytænkende måde.

Marianne Flick Jørgensen, Marketingchef, Dansk Hørecenter

Hvad synes du om denne case?